Videncenter om miljøforvaltning af spildevand (http://viden.lyn-is.dk) har fået nyt og brugervenligt design og er samtidig blevet udvidet med en svensk del, så det nu er muligt at finde både danske og svenske dokumenter om miljøforvaltning af spildevand. Samtidig har videncentret fået nyt navn og ny hjemmeside: Spildevandsinfo.dk / Spillvatteninfo.se.

Lige meget om du arbejder med spildevand i en kommune, län, renseanlæg, virksomhed eller om du bare har en faglig interesse, kan du finde relevant viden om sporing og regulering af kilder til miljøskadelige stoffer i spildevand på videncentret. Videncentret samler al relevant viden om miljøforvaltning af spildevand.

Hvad kan du bruge videncentret til?

• Dele din viden med andre – Viden der ikke bliver kommunikeret, er værdiløs! Du kan nemt og enkelt oprette dig som bruger og uploade faglige dokumenter til hjemmesiden til gavn for andre
• Finde oplysninger om kilder til miljø- og sundhedsskadelige stoffer som fx triclosan, alkylphenolethoxylater, metaller, chlorparaffiner m.fl.
• Finde eksempler på, hvordan andre kommuner i Danmark og Sverige regulerer spildevandsudledningen fra forskellige brancher
• Finde oplysninger om renseteknologier og BAT inden for forskellige brancher
• Finde analyseresultater fra måleprogrammer i erhvervskvarterer, boligområder, recipienter, fra virksomheder m.m.
• Være opdateret på, hvad der sker på spildevandsområdet i Danmark og Sverige ved hjælp af den elektroniske nyhedsservice, som giver besked om nye publicerede dokumenter. Du kan tilmelde og afmelde dig nyhedsservicen på forsiden af videncetret
• Og selvfølgelig meget andet

Du kan nemt søge på specifikke ord på både svensk og dansk gennem en avanceret søgemaskine, som søger ned i PDF-dokumenterne på hjemmesiden. En dansk/svensk miljøordbog danner samtidig baggrund for søgninger på hjemmesiden, så du både kan finde danske og svenske dokumenter ved bare at søge på ét sprog. På den måde kan du altid finde de oplysninger, du leder efter - bare ved et par enkelte klik.

Videncentret har allerede i dag i gennemsnit over 350 unikke brugere pr. måned og 14 downloads af dokumenter pr. arbejdsdag. Med opbygningen af det nye dansk-svenske videncenter og inddragelsen af de svenske aktører forventes det at blive endnu mere besøgt fremover.

På hjemmesiden er det allerede nu muligt at hente næsten 200 forskellige danske og svenske dokumenter om spildevand - og der kommer stadig flere til. Der er bl.a. eksempler på tilslutningstilladelser, brancherapporter, målerapporter, kampagnemateriale og rapporter om emner som miljø- og sundhedsskadelige stoffer, særbidrag og arbejdsmiljø.

Det vil fremover være muligt for både danske og svenske kommunale sagsbehandlere at hente viden og inspiration til spildevandsregulering i oplande til renseanlæg på videncentret. På denne måde vil videncentret blive en væsentlig del af videndelingen på tværs af Øresund og vil kunne være med til at skabe en mere ensartet og effektiv regulering af kilderne til miljøskadelige stoffer i Øresund.

Se det nye videncenter på: www.spildevandsinfo.dk og www.spillvatteninfo.se.

- fortsättning på mätningar i Fosie industriområde och Sjölunda avloppsreningsverk

Som ett led i projektet ”Källsamarbetet” (Interreg III A Öresundsregionen) har VA SYD¹ utfört fortsatta mätningar i Fosie industriområde i Malmö. Prover av avloppsvatten från två delområden i industriområdet samt inkommande avloppsvatten till Sjölunda avloppsreningsverk har tagits och analyserats. Sammanlagt har avloppsvatten i åtta provpunkter analyserats. Parametrarna som valdes var metaller, ftalater, PFAS, alkylfenoler, bisfenol A och triclosan.

Halterna i avloppsvattnet från Fosie industriområde är generellt sett högre än i inkommande avloppsvatten till Sjölunda avloppsreningsverk. Halterna i inkommande avloppsvatten till Sjölunda vid detta provtagningstillfälle ligger på ungefär samma nivå som vid den provtagning som gjorts tidigare, både när det gäller halterna under veckodagar och under helgen. I en av provpunkterna i Fosie analyserades dessutom både veckoprov och helgprov. Helgprovet visade upp lägre halter av de flesta ämnen än provet som togs under veckodagarna. Resultatet antyder att utsläppen av föroreningar från industrin i Fosie sker under veckodagar och inte under helgdagar. Resultatet tyder även på att industrins utsläpp är av stor betydelse för totala mängden föroreningar i inkommande avloppsvatten till Sjölunda.

En ny provtagningsomgång kommer att göras i april 2008. Då kommer metaller, ftalater, alkylfenoler och PFAS att analyseras i provtagningspunkter uppströms de med högst halter föroreningar för att om möjligt finna specifika utsläppare av ämnena.

¹ D. 1. januari 2008 bildade VA-verket Malmö tillsammans med VA-verket i Lund en regional organisation - VA SYD. Sammanslagningen innebär att ett kommunalförbund har bildats och VA-verket Malmö ingår inte längre som en del av Malmös organisation. VA SYD har ca 300 anställda och arbetar med hantering av dricksvatten, avloppsvatten och avfall.

En inventering av kemikalier som används av industrier i Malmö har påbörjats av VA SYD. I första hand kommer inventeringen att omfatta kemikalier som används av tillståndspliktiga företag (A- och B-verksamheter enligt Miljöbalkens klassning). Inventeringen ingår som en del av det arbete som krävs för att slam från avloppsreningsverken ska kunna certifieras. VA-branschorganisationen ”Svenskt Vatten” håller på att ta fram ett certifieringssystem för att växtnäring från avloppsslam ska kunna accepteras att återföras till åkermark. Bakgrunden till certifieringen är att Sveriges riksdag har fastställt att år 2015 ska minst 60 % av fosforföreningarna i avlopp återföras till produktiv mark, varav minst hälften till åkermark.

En mycket viktig del i certifieringsarbetet kommer att vara arbetet uppströms avloppsreningsverken och att kartlägga användningen av oönskade ämnen hos industrier och verksamheter. Vid inventeringen kommer särskild vikt att läggas vid de kemikalier som är upptagna i PRIO-databasen (utfasningsämnen, riskminskningsämnen), Vattendirektivets, IPPC-direktivets listor eller kemikalier som på annat sätt anses som särskilt farliga ämnen enligt EU:s kemikalielagstiftning REACH. Om farliga ämnen påträffas kommer krav att ställas på verksamheterna, i först hand på utbyte av kemikalier eller rening av avloppsvattnet, i andra hand på att helt slutna processer införs av verksamheterna.

 - Anden runde

I juni 2007 blev anden runde af måleprogrammet for fokusstoffer på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen gennemført. I første målerunde blev der analyseret for et bredt udsnit af parametre med det formål at screene spildevandets indhold af fokusstoffer. I anden målerunde er parameterantallet reduceret, samtidig med at antallet af prøver er øget. Formålet er at give en mere dækkende dokumentation af belastningen med fokusstoffer der på baggrund af resultater fra første målerunde blev udpeget som potentielt problematiske.

Anden målerunde omfattede følgende parametre i tilløbet til renseanlæggene: DEHP, PAH’er, NPE/OPE, Triclosan, bisphenol A, tungmetaller generelt samt ti udvalgte PFAS-forbindelser. Og følgende parametre i udløbet fra renseanlæggene: Triclosan, bisphenol A, kviksølv og ti udvalgte PFAS-forbindelser.

Resultaterne fra anden runde viser, at koncentrationerne af Triclosan i prøverne fra udløbet overskrider effektgrænsen (PNEC) for vandlevende organismer.

Målinger for bisphenol A i udløbet viser overskridelser af Miljøstyrelsens vandkvalitetskrav med op til en faktor 3,5. Overskridelserne blev målt både i hverdags- og weekendprøverne, hvilket peger på, at kilderne ikke udelukkende er industrielt betinget.

Resultater af kviksølvmålinger i udløbet fra begge renseanlæg viste overskridelser af EU’s vandkvalitetskriterium. I forhold til årsmiddelkoncentrationer af kviksølv i udløbet fra de svenske anlæg, er belastningen fra Renseanlæg Lynetten omkring en faktor 2 højere.
Ud af ti udvalgte PFAS forbindelser blev syv målt i tilløbet til renseanlæggene. Seks af disse blev også målt i udløbet herunder tre af dem i koncentrationer tæt på tilløbskoncentrationerne. Det betyder, at der er ringe fjernelse af visse PFAS forbindelser i renseanlæggene og at den samlede sum af PFAS-forbindelser i udløbene sandsynligvis vil overskride et fremtidigt vandkvalitetskriterium. De højeste koncentrationer blev målt i hverdagsprøverne, hvilket tyder på, at kilder til visse PFAS-forbindelser er industrielt betingede.
Der er i ovenstående ikke taget hensyn til initialfortynding i vandområdet, hvilket er nødvendigt for at foretage en vurdering af effekter på vandlevende organismer.

På baggrund af resultaterne udarbejdes et notat om kilderne til kviksølv og bisphenol A med henblik på at identificere kilderne. Notatet forventes færdigt i maj 2008.

Sysav/Sysav Utveckling AB deltar i Källsamarbetet med frågor som rör lakvattenhanteringen på Spillepengs avfallsanläggning. Som ett led i Sysavs arbete att undersöka möjligheterna till utökad lokal behandling av lakvatten har pilotförsök med biologisk kväverening genomförts under 2007-2008. Pilotanläggningen med SBR-teknik (Satsvis Biologisk Rening med aktivt slam-system) har varit i drift sedan mars 2007, uppstarten är avklarad och fullständig nitrifikation samt denitrifikation har uppnåtts.

Figur 1: Ammoniumkoncentration i ingående lakvatten och kvävefraktioner i utgående vatten från SBR-processen

I Figur 1 visas SBR-processens kväverening som sträcker sig från 2007-03-01 till 2008-04-04. Nitrifikationen etablerades från försökets början och denitrifikationen startades sommaren 2007 genom tillsats av etanol som kolkälla och etablerades under sommaren. Den långa tidsserien har genererat mycket mätdata om hur lakvattnet varierar under året, vilket påverkar även reningsresultatet i SBR’n, samt gett värdefull information om både drift samt den biologiska processen inför en eventuell fullskaleanläggning. I SBR-anläggningen har ett flertal tekniska problem gjort att försöket dragit ut på tiden. De tekniska problemen har omfattat fel i styrprogrammet, slamflykt pga. konstruktionsfel och otillräcklig luftning, men problemen till trots har processen återhämtat sig relativt bra.

Då lakvatten innehåller mindre fosfor än vanligt avloppsvatten har fosfor doserats för att få den biologiska kvävereningen att fungera. Experiment med placeringen av fosfordoseringen har fallit ut väl och fosforhalten i utgående lakvatten har sjunkit till låga halter (se Figur 2).

Figur 2: Total-fosfor samt löst fosfor i utgående lakvatten från SBR-processen

Förutom avskiljning av kväve sker en vis reduktion av COD (ca 30 %) med ett medel i utloppet runt 500 mg/l för hela försöksperioden. Experimenten visar också att det går att uppnå god kväverening av lakvatten med låga halter utgående kväve och fosfor. Den biologiska reningen räcker däremot inte till tillräcklig nedbrytning av COD.

Sysav/Sysav Utveckling AB deltar i Källsamarbetet med frågor som rör lakvattenhanteringen på Spillepengs avfallsanläggning. Som en del i detta har försök med avskiljning av tung­metaller gjorts på Lunds tekniska högskola. Inledningsvis gjordes en litteraturstudie som sedan låg till grund för planeringen av de praktiska försöken.

Metoden som har testats går ut på att rena lakvattnet genom att låta det passera ett material som fungerar som filter och tar upp metaller från lakvattnet. För att välja ut lämpliga filter­material gjordes en förstudie med ett antal olika material. De som hade bäst förmåga att avskilja tungmetaller användes sedan i kontinuerliga försök.

I de kontinuerliga försöken jämfördes tre material: granulärt aktivt kol, CAP-mjöl (en produkt framställd av djurben) samt järnspån från skärmaskiner på en smidesverkstad. Lak­vatten från en biocell på Spillepeng pumpades underifrån genom filtren under 42 dagar.

Försöken visar att inget filtermaterial är uppenbart bättre än något annat. Aktivt kol är bäst på att avskilja de flesta tungmetaller, och reducerar dessutom halterna av organiskt kol till nära noll. Kolfiltret gav dock ifrån sig arsenik. Det hade ingen effekt på näringsämnena.

CAP-mjöl kan avskilja en hel del tungmetaller, men inte med samma effektivitet som det aktiva kolet. Det avger stora mängder organiskt kol och närningsämnen, men har inte samma problem med arsenik som kolet.

Järnspånet är mindre effektivt än de andra två, och verkar gå mot mättnad snabbare. En del metaller lakas dessutom ut från järnfiltret, till exempel kadmium. Järnspånet reducerar fosforkoncentrationen mycket kraftigt, men påverkar inte kvävet i någon större utsträckning. Halten organiskt kol ökar vid filtrering med järnspånet, troligen på grund av skärvätskor som spånet varit blandat med.

Inget av de tre filteralternativen kan fungera som enda behandling av det studerade lakvattnet. Inget av dem kan till exempel påverka kvävekoncentrationen. Någon form av filtrering skulle dock kunna fungera i kombination med annan rening.

Miljönämnden i Helsingborg har inom ramen för Källsamarbetet försökt att spåra ett förmodat utsläpp av tungmetallen kobolt i ett dagvattensystem i södra Helsingborg. Bakgrunden är de anmärkningsvärt höga halterna av kobolt som konstaterats i både sediment och blåmussla i ”Knähakenhamnen” som ligger vid Öresund och som utgör recipient för aktuell dagvattenledning.

Provtagning av ett förorenat utsläpp i dagvattnet 2003 visar också på mycket höga halter av metallen. Vi har med ledning av egen erfarenhet och intervjuuppgifter arbetat efter hypotesen att utsläppen sker momentant under ett antal tillfällen per år. Miljönämnden har trots provtagningar i dagvattensystemet, inventering av verksamheter i området samt intervjuer inte lyckats spåra källan till utsläppen.

Med anledning av nya uppgifter som gör gällande att de tidigare konstaterade utsläppen inte längre förekommer görs nu ett försök att få detta bekräftat. Ett Ecoscope som är en passiv provtagare har placerats i dagvattenledningen för kontinuerlig upptagning av bl. a. kobolt. Provtagaren kommer att ligga i ledningsvattnet ca 4 veckor och skickas sedan på analys. Vi hoppas därefter att få svar på huruvida det fortfarande förekommer ett utsläpp av kobolt till ”Knähakenhamnen” eller inte.

2003 genomförde Länsstyrelsen ett screeningprojekt och resultaten presenterades i en rapport året därefter. Utvärdering av resultaten visade att ämnen som alkylfenoler, bisfenoler och antioxidanter förekom i dagvattnet från Ättekulla industriområde i Helsingborgs kommun. Framförallt var nivåerna av nonyl- och oktylfenoletoxilaterna förhöjda jämfört med andra skånska kommuner.

Detta gav anledning till att närmare undersöka området i syfte att om möjligt kunna identifiera eventuella utsläppskällor. Förutom de nämnda ämnena fokuserades även på ämnen som prioriterats inom Källsamarbetet. Projektet har resulterat i två provtagningsomgångar. Den första provtagningsomgången gjordes på dagvatten och på inkommande avloppsvatten till Öresundsverket och slam. De ämnen som analyserades var nonyl- och oktylfenoletoxilater, ftalater, PAH, bisfenol A, triclosan, organiska fosfater samt PFAS.

Efter genomgång av resultaten och i samråd med Källsamarbetet bestämdes att minska antalet parametrar till att omfatta följande ämnen ftalater, bisfenol A, nonyl- och oktylfenoletoxilater samt PFAS. Dessutom bestämdes att provtagningarna även skulle omfatta spillavloppsvatten. Det fortsatta arbetet får utvisa om det finns anledning att tro att det finns specifika utsläppskällor i området eller om utsläppen är att betrakta som diffusa.

Læs mere om Helsingborgs stads aktiviteter i projektet på Kildesamarbejdets hjemmeside.

Flowproportional prøvetagning af spildevand er den ideelle prøvetagningsmetode, når det drejer sig om at karakterisere en spildevandsstrøm, hvor både flow og stofkoncentrationer varierer. Det er imidlertid en dyr og besværlig metode (logistisk set) især i kildesporingsprojekter, hvor det er nødvendigt at udtage prøver i flere målepunkter på samme tid. Erfaringer fra tidligere måleprogrammer i Gladsaxe Erhvervskvarter har vist, at nedbørsperioder kan sætte prøvetagningsudstyret ud af drift og/eller vanskeliggøre vurderingen af måleresultater. Derfor blev det i efteråret 2007 besluttet at gennemføre et kildesporingsprojekt med anvendelse af passive prøvetagere.

Formålet med projektet var at afprøve passive prøvetagere af typen SPMD (Semipermeable membrane device) til screening for kilder til belastning med bisphenol A, NPE og phthalater i tre kloakbrønde opstrøms Brønd 500. Desuden var det målet at gennemføre en sammenligning af måleresultaterne fra passive prøvetagere med analyseresultater fra flowproportional prøvetagning i Brønd 500.

Dialyseslangen, der sidder inde i metalburet, som er vist på billedet, er 2,5 cm bred og ca. 90 cm lang. Slangen indeholder et naturligt fedtstof, som absorberer organiske mikroforureninger. Efter at metalburene med de passive prøvetagere havde været placeret i fire spildevandsbrønde i 14 dage, blev de taget op og dialyseslangerne blev analyseret for indholdet af organiske mikroforureninger.

Resultaterne fra måleprogrammet er endnu ikke færdigbearbejdet, men de første resultater viser som forventet, at stofkoncentrationerne i de konventionelle prøver er højere end koncentrationerne i de passive prøvetagere, der kun optager den opløste stoffraktion. Specielt for nogle af phthalaterne, er der målt forhøjede stofkoncentrationer i en af brøndene opstrøms Brønd 500. Dette betyder, at belastningen med phthalater samt med bisphenol A overvejende kan relateres til et af de tre undersøgte deloplande. Resultaterne viser samtidigt, at kilder til belastningen med nonyl- og octylphenolethoxylater skal findes i det samme delopland. For bestemte phthalater vil de efterfølgende kildesporingsaktiviteter blive afgrænset til virksomheder inden for det nævnte delopland.

I takt med at der kan forventes mere nedbør på grund af klimaforandringer, er det blevet mere relevant at undersøge sammensætningen af overfladevandet fra befæstede arealer såsom tage, veje, parkeringsarealer m.m.

I dag ledes en del af overfladevandet fra Gladsaxe Kommune via spildevandssystemet til renseanlæg. Spildevandssystemet er i mange tilfælde ikke dimensioneret til den øgede mængde nedbør forårsaget af klimaforandringer, og spildevandssystemet risikerer således at blive overbelastet, hvorved der kan forekomme oversvømmelser og opstuvninger af en kombination af regnvand og spildevand.

For at undgå problemerne med overbelastning af spildevandssystemet har Gladsaxe Kommune ønsket at undersøge mulighederne for at lede overfladevandet til recipient uden om spildevandssystemet ved en række udvalgte områder. De undersøgte områder i måleprogrammet er alle separatkloakeret, og det er derfor muligt at lede regnvandet direkte til recipient uden, at det blandes med spildevand. Dette forekommer allerede i tre af de valgte lokaliteter ved Smørmosen.

Gladsaxe Kommune har derfor gennemført et måleprogram på overfladevand fra seks udvalgte lokaliteter i kommunen i november-december 2007 for at øge kendskabet til belastningen af recipienten med henblik på at afklare, hvorvidt det vil være miljømæssigt forsvarligt at udlede overfladevandet direkte til ferskvandsrecipienterne.

Der blev udtaget én prøve i forbindelse med nedbør fra hver af de seks lokaliteter: TV-byen, Høje Gladsaxe, Skovbrynet station og tre steder i Smørmosen. Prøverne blev analyseret for i alt 122 parametre1¹, hvoraf 26 parametre blev målt over detektionsgrænsen i én eller flere af de seks målepunkter.

Følgende parametre blev målt i koncentrationer over vandkvalitetskravet i én eller flere af prøverne:

• Kobber (5,1-11 µg/l)
• Zink (23-110 µg/l)
• Glyphosat (0,03-4,75 µg/l)
• DEHP (4,0-19 µg/l)
• Bisphenol A (0,02-0,38 µg/l)
• Octylphenolethoxylater (<0,02-3,2 µg/l)

Kobberbelastningen kan formodentlig henføres til slid på bilers bremseskiver, mens zink blev fundet i de højeste koncentrationer (110 µg/l) i overfladevand fra industrielle områder med oplagspladser. Glyphosatbelastningen stammer formentlig fra anvendelse af Roundup, mens det formodes, at belastningen med DEHP og bisphenol A i højere grad er diffus. Octylphenolethoxylater blev målt over detektionsgrænsen i én prøve fra Høje Gladsaxe. Det er muligt, at denne belastning stammer fra manuel bilvask i området.

Rapporteringen af hele undersøgelsen kan findes på videncentret: www.spildevandsinfo.dk.

¹ Analyseparametrene er udvalgt på baggrund af, hvad der tidligere er fundet i lignende undersøgelser af overfladevand. Derudover var flere af parametrene en del af analysepakkerne fra laboratoriet.

I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet har Hvidovre Kommune ønsket at klarlægge belastningen af Køge Bugt med næringsstoffer og miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra Fæstningskanalen, Østre Landkanal og det samlede afløb fra kanalerne på Avedøre Holme.

Fæstningskanalen er udpeget som kunstig sø og er påvirket af regnvandstilledninger og punktkilder. Østre Landkanal leder regnvand og overløb af regnfortyndet spildevand fra primært boligområder til den sydlige del af Kalveboderne. Kanalerne på Avedøre Holme dræner det inddæmmede industriområde på Avedøre Holme og afleder regnvand fra veje og erhvervsarealer.

Hvidovre Kommune har derfor i 2008 gennemført et måleprogram i de tre kanaler. Der blev udtaget én vandprøve i forbindelse med nedbør fra hver af udløbene fra de tre kanaler. Prøverne blev analyseret for i alt 122 parametre (samme parametre som i Gladsaxe Kommune), hvoraf 27 parametre blev målt over detektionsgrænsen i én eller flere af de tre målepunkter:

• Belastningsparametre (COD, SS, total-N og total-P)
• Metaller (As, Cd, Co, Cr, Cu, Ni og Zn)
• Ni pesticider (bl.a. MCPA, Glyphosat og Clopyralid)
• DEHP og diisononyl phthalat
• Nonylphenolethoxylater
• Bisphenol A

Kobber, DEHP, summen af nonylphenolethoxylater og bisphenol A blev målt i koncentrationer, der lå over vandkvalitetskravene i én eller flere af udløbene. Clopyralid blev målt i koncentrationer på 0,15-0,70 µg/l, men der findes intet dansk vandkvalitetskrav for dette pesticid.

Resultaterne fra måleprogrammet vil blev rapporteret og gjort tilgængelige på videncentret: www.spildevandsinfo.dk / www.spillvatteninfo.se.

Hvidovre Kommune har igennem flere år gennemført måleprogrammer på spildevandet på Avedøre Holme med henblik på at opgøre belastningen med miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Avedøre Holme er et separatkloakeret erhvervsområde med et samlet afløb til Spildevandscenter Avedøre.

I 2006 screenede Hvidovre Kommune spildevandet i det samlede afløb fra Avedøre Holme for en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, heriblandt kort- og mellemkædede chlorparaffiner. Chlorparaffinerne viste sig at forekomme i koncentrationer i spildevandet over en beregnet grænseværdi for afledning til kloak på 8 µg/l¹.

I 2007 blev der derfor gennemført et måleprogram i tre pumpestationer opstrøms det samlede afløb for at indkredse deloplande med en forhøjet belastning af blandt andet chlorparaffiner. I en af pumpestationerne (P12) blev målt koncentrationer af kort- og mellemkædede chlorparaffiner på henholdsvis 8,7-29 µg/l og 134-165 µg/l, hvilket var mere end en faktor ti højere end i de øvrige to deloplande på Avedøre Holme.

Chlorparaffiner anvendes til metalforarbejdning, færdigbehandling af læder, blødgørere i malinger, overfladebehandlinger og fugemasser og som flammehæmmende midler i gummi, plast og tekstiler. Specielt én virksomhed i oplandet til pumpestationen arbejder med metalforarbejdning. Hvidovre Kommune har derfor via spildevandsprøver og tilsyn på virksomheden kunnet identificere en kilde, som kan forklare hovedparten af belastningen med chlorparaffiner.

Hvidovre Kommune arbejder nu sammen med virksomheden på at reducere belastningen af chlorparaffinerne – enten ved substitution eller ved at øge rensningen på spildevandet.

Rapporteringerne af de to måleprogrammer på Avedøre Holme i 2006 og 2007 kan findes på www.spildevandsinfo.dk / www.spillvatteninfo.se:

• Spildevandsundersøgelse på Avedøre Holme 2006, Hvidovre Kommune, Miljø- og forsyningsafdelingen, maj 2007
• Kildesporing på Avedøre Holme - Undersøgelse af biofilm og tidsproportional prøvetagning, Hvidovre Kommune, Miljø- og forsyningsafdelingen, september 2007

¹ Beregnet på baggrund af EU Kommissionens forslag til vandkvalitetskrav for de kortkædede chlorparaffiner på 0,4 µg/l. De mellemkædede chlorparaffiner er under risikovurdering i EU og forventes at få samme klassificering som de kortkædede.

I forbindelse med kildesporingsaktiviteter i juli 2007 på Avedøre Holme i Hvidovre Kommune, blev der ved analyse af prøver fra pumpestationen P12 periodevis konstateret forhøjede koncentrationer af tungmetaller. Det har imidlertid ikke været muligt at opspore kilden til de forhøjede koncentrationer, men der er en forventning om, at kilden kan være spildevand, der afledes batchvis, og at der samtidigt bliver afledt olie. Til kontinuerlig overvågning af spildevandet i pumpestationen P12 anvendes nu et fluorimeter, som registrerer, når der er olie tilstede i spildevandet.

Måleprincippet i et fluorimeter er baseret på, at phenol og andre aromatiske forbindelser, der er til stede i olie, fluorescerer, når de udsættes for UV-lys med en kortere bølgelængde. Hvis sammensætningen af olien i vandfasen er nogenlunde konstant, vil der være en direkte sammenhæng mellem sensorsignalet og koncentrationen af olie i spildevandet.

Hvis fluorescens-signalet overstiger et bestemt niveau sendes en SMS til den medarbejder i kommunen, som har vagten. Alarmgrænsen er på nuværende tidspunkt sat til 25. Ved alarm kan medarbejderen udtage en spildevandsprøve til kontrol/dokumentation af spildevandssammensætningen.

Olie/PAH-koncentrationen registreres hvert 5. minut. Data sendes via radioforbindelse til dataopsamleren, som herefter overfører data til hjemmesiden. Grafen er et udtræk af den seneste uges data, og systemet er sat op til at opdatere grafen lige inden kl. 6, 9, 11, 13, 15 og 21. Se online-målingen på Kildesamarbejdets hjemmeside.

I november 2006 blev spildevand fra Rigshospitalet undersøgt for antibiotikaresistens hos humane bakterier. Undersøgelsen viste, at der forekommer højere andele af resistente bakterier i spildevandet end i patienternes blod, urin og fæces.

På denne baggrund blev der igangsat en opfølgende undersøgelse med analyser for de antibiotika, der var observeret de højeste forekomster af resistens overfor. Det drejer sig om gentamicin, cefuroxim og ciprofloxacin. Endvidere behandler Rigshospitalet årligt mange kræftpatienter og har derfor landets største forbrug af cytostatika. Da cytostatika ofte er persistente og mutagene – valgte man at supplere spildevandsundersøgelsen med analyser for udvalgte cytostatika.

Spildevandsmålingerne på Rigshospitalet viste overordnet, at de lægemidler som ud fra forbruget var beregnet til at forekomme i spildevandet også kan måles i spildevandet. Antibiotikummet ciprofloxacin blev målt i koncentrationer som ligger mellem 10 og 400 gange over MIC (Minimum Inhibition Concentration)-værdien for de mest følsomme humane bakterier. Dvs. at koncentrationen potentielt kan give anledning til et selektionspres i kloaksystemet, der kan fremme overlevelsen af ciprofloxacin-resistente bakterier. Ingen andre af de udvalgte målte antibiotika blev målt over MIC-værdierne.

Målingerne på Renseanlæg Lynetten viste, at de forbrugte antibiotika og cytostatika også kan måles i udløbet fra Lynetten. For antibiotikaene ciprofloxacin og sulfamethoxazol var der overskridelser af de opstillede PNEC (predicted no-effect concentrations)-værdier for vandlevende organismer.

Figur 1. Estimerede udledte årsmængder af udvalgte antibiotika og cytostatika i udløbet fra Renseanlæg Lynetten set i forhold til de forbrugte mængder. Estimaterne er baseret på to ugers målinger i udløbet.

Figur 1 viser de udledte mængder af antibiotika og cytostatika i udløbet fra Renseanlæg Lynetten i forhold til det samlede forbrug på hospitaler og i primær sektoren i oplandet. Det fremgår, at mellem 14 og 27% af de forbrugte mængder kan måles i udløbet. Cytostatika anvendes stort set kun på Rigshospitalet. Det samme gælder sulfamethoxazol, hvor 98% anvendes/distribueres fra Rigshospitalet, mens en tredjedel af ciprofloxacin-forbruget sker på Rigshospitalet. De estimerede udledte mængder bør tages med forbehold for flere usikkerheder bl.a. årstidsvariationer, analyseusikkerheder og den korte måleperiode (to ugers målinger).

Undersøgelserne er finansieret af Lynettefællesskabet (INTERREG-partner), Københavns Energi samt Københavns Kommune, Center for Miljø. DHI er tilknyttet som konsulent. Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed udfører resistensbestemmelserne.