Baggrund

På både den danske og svenske side af Øresund har myndighederne igennem de seneste 10 år målt for miljø- og sundhedsskadelige stoffer i tilløb, afløb og slam fra de offentlige renseanlæg og i vandmiljøet i Øresund. Den hidtidige indsats har i stort omfang handlet om at kortlægge udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt opgøre miljøtilstanden i Øresund.

Fokus for dette projekt er kilderne i oplandet til renseanlæggene. Forebyggelse og begrænsninger ved kilderne er nødvendige, hvis miljø- og sundhedsrisikoen fra stofferne skal reduceres.

Hovedparten af kilderne (industrier, sygehuse, affaldsdeponier m.m.) med udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer ligger i oplande til offentlige renseanlæg. Offentlige renseanlæg er bygget til at fjerne organisk stof og næringsstoffer, men ikke de miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som i varierende omfang vil løbe igennem renseanlæggene til vandområder, ophobes i slammet eller vil eksponere kloakarbejdere og medarbejdere på renseanlæg via luft.
De miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der er i fokus i projektet, er de stoffer, som forekommer i spildevandet i de aktuelle oplande i Øresundsregionen:

• Tungmetaller
• Miljøfremmede organiske stoffer (persistente og giftige stoffer samt kræftfremkaldende/ hormonforstyrrende stoffer)
• Udvalgte persistente lægemidler (herunder antibiotika)

EU’s Vandrammedirektiv (VRD) udpeger 32 prioriterede stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet og som skal være udfaset indenfor 20 år (dvs. inden 2020). 12 af disse prioriterede stoffer kan generelt relateres til industrielle punktkilder (phthalater, VOC’er, tungmetaller og tensider). Da både danske og svenske miljømyndigheder vil skulle dokumentere handling overfor VRD’s prioriterede stoffer, vil
disse stoffer få en særlig fokus i projektet.

Projektets deltagere ønsker alle at samarbejde om at styrke den forebyggende og kildeorienterede indsats overfor miljø- og sundhedsskadelige stoffer, således at renseanlæggenes udløbs- og slamkvalitet kan overholde de nuværende og kommende miljøkrav.

De danske og svenske kommuner har forskellige erfaringer/viden om kilder til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, metoder til at identificere og begrænse stofferne samt myndighedsmæssige virkemidler. Ved at koble disse erfaringer og gennemføre fælles udviklingsprojekter opnås der en additionel effekt med styrkelse af metoder og myndighedstilgang, som kun vanskeligt vil kunne opnås ved udelukkende at samarbejde nationalt.